Finder mig selv i en underlig periode lige pt.
Jeg har endelig fået muligheden for at flytte til Århus, hvilket jeg gør om under to uger. Bliver pisse fedt, med en lækker lejlighed sammen med en rar, rar fyr. Fik lige af vide idag at jeg har fået job i Århus også - hvilket er perfekt og jeg er nu sikret i hvert fald sommeren over, så jeg kan finde ud af hvad der skal ske.
- Og præcis det der med at jeg ikke lige ved hvad der skal ske på sigt holder mig lidt nede? Ved ikke hvad min drøm og mit mål i livet er mere. Føler mig tabt og føler lidt at alle har fundet deres kald i livet og ved hvad der skal ske; og jeg som allerede i 7 klasse havde en ide om hvordan det hele skulle være når jeg var færdig på gym. Men nu er jeg delvist den eneste uden at plan føler jeg.
Men når det så er sagt; så tager jeg aligevel mig selv i at gå og smile når jeg tuller rundt og ligner en hjemløs i Hammerum city. For om under to uger bor jeg igen i nærheden af folk jeg kender og er i en by fyldt med muligheder! Bliver loooovely. Og det faktum at jeg kan tage med på de spontane byture uden at skulle tænke "to timers togrejse, to timers togrejse!"
Det går frem - og det bliver godt.
Men, jeg kommer virkelig til at savne min familie nr. 2; bilka Herning. For ligegyldigt hvor nitte arbejdet så er; så er det de mest fantastiske mennesker jeg længe har mødt, og jeg må indrømme at jeg har lidt svært ved at skulle skifte hverdag væk fra dem. For de sidste mange måneder har været sjov, spas og løjer - godt samvær, gode minder og masser af grin. Bliver trist at skulle fra det; men jeg lover ikke at glemme jer (nu ved jeg jo at to af jer er trofaste læsere af disse fine små indlæg - jeg vil ikke glemme jer!)
Men mon ikke tingene nok skal gå frem nu - blive gode, måske endda perfekte.
