Ved godt at jeg kun er 20, og at der er masser af tid til at finde drømmefyren - men jeg begynder snart at tro at drømmefyren ikke findes, for har endnu ikke mødt nogen som har fundet den perfekte fyr, der har altid være kompromiser der skulle indgåes og små særheder og "fejl" der skulle accepteres; for ingen er perfekte, og hvor ville det sjove i det så være? Det fede i et forhold er jo at man er forskellige, og at man kan lære af hinanden og måske endda for blodet til at rase rundt i kroppen over en diskussion hvor man har hver sin mening. Det spicer da det hele op. Men har man så drømmefyren, hvis man skal acceptere ting og "mangler" ved en person? Eller er det alle de ting der tiltrækker en der gør ham til drømmefyren?
Så findes den perfekte fyr så egentlig? Og er han så perfekt, eller er han måske lidt kedelig fordi han simpelthen er helt perfekt og man slet ikke kan skændes, råbe og skrige af hinanden?
Og måske har man bare for høje krav til sin drømmefyr. Måske skulle man holde sig til ét eller to krav, men så holde fast i dem? Så er drømmefyren måske ikke så langt væk alligevel og måske kan kompromiser så lettere indgåes fordi man har fået de krav man havde opfyldt, og så kan man vel være lykkelig - kan man ikke?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar