burde man ikke..?

Mange ville måske mene at jeg har fået hvad jeg ville, nu. Jeg er kommet tilbage til Århus, bor i en lækker lejlighed, med en super cool roomie og vi har det fedt. Jeg fik muligheden for bare at blive overflyttet til Bilka, Tilst hvor jeg nu har været den sidste måned og lige for at toppe så har jeg fået en elevplads, som ikke kunne være ret meget bedre. Så jeg burde være lykkelig og glad.. burde jeg ikke?
Men hvorfor er det så at smilebåndene ikke helt trækker på samme måde som de førhen har gjort? Er tæt på min familie, tæt på venner, tæt på personer der gør mig glad. Men smilebåndet er stadig lidt dødt. Måske det bare er den store omvæltning der har været det sidste år. Har taget mig selv i at savne HH, og hverdagen derfra; for tingene var da væsentlig nemmere og overskuelige dengang.
Alting er valg og dilemmaer nu, og tror sgu ikke jeg vokser med opgaven. Føler at alt og alle skal forsøge at røvrende mig, og kampen er sgu træls at tage når alle er større end en selv, og man skal have styr på alt.

Måske er det jeg mangler i mit liv de mennesker der var der i Herning. Godt nok var jeg der ikke længe, men længe nok til at de alle satte spor i mit hjerte og jeg savner dem. Og især når jeg ikke er der på de dage jeg gerne ville være; ville have slået ihjel for at stå og kaste kanel på dig, kære Uldum! Det ville have været konge! Og jeg er så træt af at jeg ikke kan være med i diverse arrangementer i arrangerer, udelukkende pga. arbejde, for jeg ville så gerne, det ville jeg virkelig!

Måske jeg bare er en brokrøv, der har brug for at være mut hele tiden i stedet for at nyde at jeg har fået tingene næsten som jeg ønskede - og så bare satse på at det sidste kommer med tiden? Man kan vel ikke få alting på én gang. Det fungerer jo heller ikke..