hvornår er det selvpineri?

Tror alle (piger) kender det; selvpineri er en bitch, og alligevel hiver man sig selv igennem det gang på gang. I stedet for at slette billederne af en ekskæreste vælger man at svælge i dem, når man er trist. I stedet for at komme over minderne og skubbe dem lidt på afstand, så hiver man dem endnu tættere på en selv, for at have bare et eller andet i sit liv, når kærligheden er smuttet for en tid. I stedet for at komme videre, så sidder man og tænker og funderer over hvorfor det egentlig gik galt - og hvorfor man fuckede det op, man fortryder det jo nu, selvom chancerne er forbipasset.

Men hvad gør alt den selvpineri? Er det kun noget piger gør eller gør fyre det også - bare på en relativt mere stille måde? Og hvorfor gør piger det med nærmest alle ens eksfyre, uanset hvad der så er sket eller er foregået. Hjælper den en videre, hjælper den en til at bearbejde det forliste forhold eller er det simpelthen bare for at gå og håbe på at man måske får det tilbage som man har tabt eller ødelagt? 

Jeg synes det er ynkeligt - og alligevel er jeg en sucker for selvpineri, og smadrer mig selv igennem det jævnligt, når jeg ser en lille ting der minder mig om den forsvundne kærlighed, for hver lille sms fra den retning af, håber man på en tekst der giver en håb for fremtiden - bare for at blive skuffet når den ikke kommer, og blive sur på sig selv når man udemærket godt ved at man selv fuckede det op. 

Men hey - jeg er vel bare som alle andre i den situation.. :-)